Partner

Riverboat Jazz Festival er Danmarks ældste jazzfestival og har siden 1966 vokset sig til at være Nordens største jazzfestival inden for genren klassisk jazz. 

Festivalen er Silkeborgs største årligt tilbagevendende begivenhed - et kulturelt fyrtårn og brand for Silkeborg, som er til glæde og gavn for både by og gæster. Festivalen er forbundet med god stemning i hele byen, glade minder om sol og sommer i Silkeborg og byens dejlige omgivelser og denne stemning trækker gæster til fra nær og fjern. Riverboat har altid været kendetegnet ved sin åbenhed og er stærkt funderet i tanken om de fællesskab der opstår, når en begivenhed favner bredt og er inddragende. Åbenheden er i vores tilfælde et spørgsmål om, at alle skal kunne være med i festen. Det er derfor vi holder fast i, at der i overvejende grad skal være fri entré i telte og spillesteder i bymidten. Denne profil er ganske unik og vi går langt for at bevare den og den folkelighed som er kernen i vores DNA. 

Dertil kommer også, at vores ambitioner er store i forhold til kvaliteten af det musik vi præsenterer. Vi går efter at præsentere et bredt og stort program af meget høj kvalitet med både nationale og internationale navne. Det er her vores partnere og sponsorer kommer ind i billedet. Det ville ganske enkelt være umuligt at præsentere et program af den kaliber uden den loyale opbakning vi får fra virksomheder, foreninger, fonde og private.

Vi har en målsætning om at være en kvalificeret, professionel og inspirerende samarbejdspartner for erhvervslivet og støtteydere.

Vi er interesserede i at udvikle og indgå bæredygtige og længerevarende relationer. Vores samarbejdspartnere og sponsorer skal kunne spejle sig selv i os, således at vi kan underbygge deres historie, værdier og overordnede vision.

Riverboat Jazz Festival er er en unik mulighed for begge parter til at få idéer, tanker og budskaber ud på nye og innovative måder. Til modtagere, der måske aldrig ville have stiftet bekendtskab med dem ellers.

Nederst på siden findes link til vores partner-/sponsorprospekt med overblik over vores faste sponsorater. Hvis du/I er interesserede i et samarbejde af en eller anden art, så kan vi allerbedst lide, at I kontakter os, så vi sammen kan snakke om mulighederne, lytte til jeres ønsker og imødekomme dem i bredeste omfang. Vi er både til traditionelle og utraditionelle partnerskaber og vi er meget åbne for nye ideer og tanker. 

Kontakt sekretariatet på hverdage mellem 9-15: +45 86 80 16 17

 
>> PARTNER-/ SPONSORPROSPEKT 2018